Julefest 2024

Julefest 2024

Den 7. december holdt vi julefest for ca 100 mennesker med flygtningebaggrund.

Først var der kaffe, te, saftevand og æbleskiver til alle, og imens gik snakken, bl.a. om at finde de rigtige svar på en tipskupon med spørgsmål om den danske jul.

Bagefter lavede børnene julepynt, som de pyntede juletræet med. Det var de meget optagede af, og de kunne næsten ikke stoppe.

Til sidst blev det tid til at danse om juletræet, mens vi sang julesange og legede sanglege.

Julemanden kom med sækken fuld af godteposer til søde børn og voksne, og så ønskede vi hinanden en glædelig jul.