Gående syrere på en motorvej var adgangen til at blive frivillig i Røde Kors

Gående syrere på en motorvej var adgangen til at blive frivillig i Røde Kors

Da Jens Kronborg gik på pension, fandt han snart ud af, hvad han skulle bruge en stor del af sin tid på. Siden er han blevet formand for Røde Kors i Holbæk. Lige nu tager den post lige lovligt meget af hans tid

Nogenlunde samtidig med, at Jens Kronborg gik på pension, kom en usædvanlig trafikal nyhed til at afgøre, hvad han siden har brugt en stor del af sin tid på. Året var 2015, og flygtninge fra det borgerkrigshærgede Syrien kom gående på en dansk motorvej.

”Så tænkte jeg: Det dér kan du godt være med til at gøre noget gavn for,” fortæller han.

Jens Kronborg var lige gået på pension som områdedirektør for det, der i dag hedder NEG. Han havde i en årrække haft ansvaret for erhvervsuddannelserne i Nordvestsjælland.

Nu blev han frivillig i Røde Kors, hvor hans første opgave også havde med en slags uddannelse at gøre.

”Jeg blev koblet op med en ung fyr, som viste sig at have en bror. Så havde jeg lige pludselig to unge syriske kurdere, som jeg i lang tid sad med på biblioteket og hjalp i forbindelse med deres dansk-undervisning.”

I dag er de hans venner. Han har været med til bryllup i deres familie. Det er gået dem godt i Danmark.

Opkald store dele af døgnet

For to år siden blev Jens Kronborg formand for Røde Kors i Holbæk, og det har vist sig at give ham mere travlhed, end han havde regnet med.

”Der er utroligt mange mennesker, som ringer om stort og småt. Og desværre er der nogle, der ringer på alle tidspunkter af døgnet næsten.”

Har du så telefonsvarer på?

”Nej, som regel tager jeg den.”

Sådan et opkald kan komme fra en person, som gerne vil have afhentet nogle møbler. Så bliver vedkommende oplyst om telefonnummeret på butikken i Smedelundsgade og anbefalet at ringe til den i åbningstiden.

Mennesker, der ligger på det sidste

Lige i øjeblikket går meget af Jens Kronborgs tid med en opgave, hvor han ikke kan nøjes med et sådant svar. Det gælder vågetjenesten. Den består af frivillige, der sidder hos folk, der er er ved at dø.

For et år siden påtog Røde Kors Holbæk denne opgave fra en anden af organisationens i alt fem afdelinger i kommunen. Vågetjenesten omfatter hele Holbæk Kommune. Der blev fundet en aktivitetsleder til at koordinere dens indsats. Desværre opgav den pågældende opgaven med dags varsel, og indtil en anden bliver fundet, hænger formanden på den.

Vågerne er til rådighed for mennesker, der ligger på det sidste.

”Dem, der ligger alene og ikke har nogle slægtninge, eller hvis slægtninge bor langt herfra. Og typisk ikke er særligt glade for det, der venter.”

Det kan være på et hospice, et plejehjem, et hospital eller hjemme i egen seng. Nogle gange er det ikke engang muligt at kommunikere direkte med de døende, men det kan give dem tryghed at have en person, som holder én i hånden.

Vågetjenesten udfylder typisk nogle tidsmæssige huller i forhold til familiemedlemmer. Det kan være svært at vide, hvor lang tid der er til døden. Men når den viser sig at være meget tæt på, er det særligt vigtigt at kunne være til rådighed.

Opkald med brug for hurtigt svar

Jens Kronborg har en telefon med to sim-kort. Det ene til privat brug. Det andet til vågetjenesten. Han kan høre på lyden, om opkald gælder den.

”Når telefonen ringer, så er det faktisk lige om lidt. Så skal jeg reagere omgående med at sende besked ud til vågerne: Er der nogen, der kan dér og dér? Og så give svar tilbage: Ja, det kan vi godt, vi kommer sådan og sådan, og det er den og den, der kommer. Og den opgave skal løses med det samme. Den kan jeg ikke blot smide hen i en krog og sige, at den klarer jeg i morgen.”

Det nytter ikke først at stille med en våger, når personen er død.

”Alene følelsen af, at du har telefonen i lommen, og at den kan ringe når som helst, har givet mig den erkendelse, at det ikke er et ét-mands-job. Der skal være mindst to.”

Så kunne man dele opgaven med at koordinere indsatsen med op, så den ene kan få fri en gang imellem.

Nu overvejer Jens Kronborg en løsning, hvor Røde Kors går i samarbejde med Ældre Sagen, som har en velfungerende vågetjeneste i området.

Fortællinger for livet

Røde Kors Holbæk har næsten 300 frivillige, og det er usædvanligt mange i forhold til byens indbyggertal. Afdelingen har flere forskellige aktiviteter, end man har andre steder i landet. Det gælder for eksempel dens indsats for integration.

Blandt de andre aktiviteter er besøgstjenesten, hvor ældre, der føler sig ensomme, tager imod en frivillig fra Røde Kors i deres hjem. Det kan føre til samtaler, som begge parter føler sig beriget af.

Snart kommer der endnu en aktivitet i denne boldgade. Inspirationen til den er kommet fra en kvinde i Regstrup. Hun ringede til Røde Kors’ hovedkontor, fordi hun havde hørt om et projekt med titlen ”Fortæl for livet”. Nu bliver det er pilotprojekt i kvindens hjemby.

”Det handler om, at man samler en gruppe ældre, som typisk er alene og måske ikke har et stort netværk. Så sidder de og fortæller dele af deres livshistorie til hinanden. Langsomt bygges der en eller anden grad af relation op imellem dem. Og når det har stået på 14 dage til tre uger, er de i stand til at gå hjem efter at have skabt et fælles netværk,” fortæller Jens Kronborg

Går det som ønsket, er det tanken også at tage projektet op inde i Holbæk.

 

Skrevet af journalist Jørn Nyvang