Holbæk Bibliotek viser udstilling om flygtninges liv i Danmark. To flygtningefamilier på udstillingen bor i Holbæk.
Hvordan er det ikke at vide, om man kan blive i det land, man er flygtet til? Hvordan er det at frygte for sine børns fremtid? Hvordan er et liv i midlertidighed?
De spørgsmål prøver fotoudstillingen ”Midlertidighed” at give svar på. Udstillingen er skabt i et samarbejde mellem Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp og har turneret landet rundt siden i juni. Sidste sted bliver Holbæk Bibliotek 4.-28. november.
Her vil man blandt andet i tekst og billeder kunne opleve to flygtningefamilier, som bor i Holbæk.
Den ene er ægteparret Awet og Tsehaye Weldemariam samt deres børn på syv og seks år. Forældrene flygtede under mildt sagt dramatiske omstændigheder fra diktaturet i det afrikanske land Eritrea for otte år siden. Børnene er født i Danmark.
700 i en gummibåd til 400
I Eritrea er både mænd og kvinder underlagt obligatorisk militærtjeneste. Da Awet og Tsehaye Weldemariam under deres flugt nåede til Libyen ved Middelhavet, måtte de splitte sig op. Hustruen, Awet, kom over til Europa i en gummibåd med 700 ombord. 300 flere end den var beregnet til.
Allerede før flugten havde de udvalgt sig Danmark som deres mål, som de havde hørte en masse godt om, men ikke kendte den præcise placering for. Her ankom de med en måneds mellemrum. Nu bor de i Ladegårdsparken.
For familien har det altid været vigtigt at arbejde og kunne tjene sine egne penge. Ægtemanden, Tsehaye, begyndte med at gøre rent i en slagterbutik. Nu er han fast vikar på et plejecenter. Awet er nu i gang med sin sidste praktikperiode som social- og sundhedshjælper.
Parret oplever et liv som andre børnefamilier med madpakker, skole, legeaftaler og arbejde. Men den store forskel består i, at de efter otte år stadig ikke ved, om de kan få lov at blive i det land, hvor de har fået deres børn. Som Tsehaye siger:
”Når de er født her, burde de have de samme muligheder som alle andre børn – muligheden for at planlægge deres fremtid, gå i skole, studere og bygge deres liv op uden at skulle frygte at blive smidt ud.”
Fotos: Ida Guldbæk Arentsen
Facebook