Efterladte pårørende

Når to bliver til en

Røde Kors har grupper for efterladte, som har mistet en ægtefælle og livspartner ved dødsfald. Dette tab kan opleves som om, at tilværelsen går i stå og bliver værdiløs. Ny viden viser, at hver femte efterladte sidder fast i dyb sorg. Derfor kan det være en støtte at mødes jævnligt med andre ligestillede og snakke om, hvordan det er at blive alene.

I grupperne kan man dele sine oplevelser med andre ligestillede og få støtte og opmuntring til igen at få et meningsfyldt liv som ene.

Der er tavshedspligt om det, man erfarer om andres oplevelser i grupperne. Grupperne har maksimalt 8 deltagere og en aktivitetsleder fra Røde Kors deltager i gruppen.

Grupperne i Holbæk mødes 2 timer hver 14. dag i Røde Kors Huset, Smedelundsgade 20, 4300 Holbæk – indgang gennem porten.

Hvis du vil deltage, så kontakt:

Tove Fisker – Tlf.: 5010 0492 – Mail: tove.fisker@adr.dk